Stenkværnen

Friskmalet mel som i gamle dage

Alt Samsø Mel bliver produceret på vores håndbyggede og langsomtgående stenkværn, hvor hele kernen males på én gang. Derved bevarer melet kornets sunde og næringsrige kim- og skaldele, der indeholder fedt og vitaminer i selv det sigtede mel. Det giver sundere mel med højt kostfiber indhold, når skallerne ikke er sorteret fra. Stenkværnet mel giver derfor også et lidt mørkere brød.

Samsø Mel producerer stenkværnet økologisk mel fra egne marker. I princippet som helt tilbage til da man sad på jorden og malede mel med en håndsten man rullede/pressede mod en større sten med hulning til kornet. I dag er selve kværnen drevet af en el motor, men princippet er det samme som også i de gamle møller: En stor sten nederst der ligger stille og en øvre sten, der roterer langsomt. Kornet kommer ned i mellem stenene fra et hul i midten af den øverste roterende sten. Stenene kan pressen sammen, og jo hårdere de presses, jo finere males melet. Skal det være hvidt, blive det sigtet i et fint filter, der tager de grove kliddele fra. Men Hvor hårdt der kan presses, og hvor meget korn der kan komme ind ad gangen, afhænger af typen, hvad man skal bruge det til osv. Presser man for hårdt, eller kommer for meget korn ind, bliver det for varmt og ødelægges. Stenkværnet mel kræver nænsomt og erfarent håndværk.

Vitamin- og kostfiber indhold i stenkværnet mel er højere end ved stålvalsning.

Vi har eget kornrensningsanlæg og avanceret tørreanlæg, opbevarer på eget kornlager i siloer til hver kornsort separat og endelig maler vi også melet på egen mølle. Vi blander aldrig med mel fra andre producenter og producerer derfor alene efter ordrer, så det altid leveres friskmalet. Jo friskere melet er, jo bedre. Forhandlerne sælger meget mel, så der kommer ofte nyt, friskmalet økologisk mel ind på hylderne.

Når kornet skal males til mel, kommer det i store sække fra silo til mølleriets forrum og bliver finrenset igen. Alt vi renser fra bliver udnyttet, fx. til økologisk hønsefoder eller opvarmning med kornfyr. Intet går til spilde. Det helt rene korn er nu klar til at komme ind i selve mølleriet, hvor vi maler det til mel på stenkværnen; fintmalet/sigtet, groftmalet eller knækkede kerner. Herefter vejes det op i halvandet, fire, 12,5 og 20 kilos poser, som håndsyes med stor symaskine. Klar, parat, levering af Samsø Mel!

Overskrift kommer

Tekst kommer

Overskrift kommer

Tekst kommer

“”